Troldebakken Camping
Troldebakken Camping er en lille hyggelig campingplads for hele familien, med 88 enheder til campingvogn, autocamper eller telt, derudover har vi 6 hytter uden bad/toilet man kan leje. På Troldebakken Camping, er man tæt på skov, strand og skøn natur. Campingpladsen er på 42000 m², hvoraf halvdelen benyttes til camping og den anden halvdel er udlagt som en fantastisk smuk naturgrund, med egen skov og eng. Pladsen er indrettet med strøm på alle nummererede pladser, toiletbygning med handicaprum, puslerum, køkkenfaciliteter, vaskemaskine og tørretumbler.Der er indendørs legerum, legeplads, minigolf, udendørs bordtennis, petanque, bålplads og grill til selvbetjening. Troldebakken Camping, har også SUP boards og Sit on top kajakker man kan leje, så man kan tage en tur på Trend Å eller langs stranden. Vi har butik med frisk morgenbrød og diverse dagligvarer, øl, vand, vin, konfekture, chips, is, aviser, legetøj og personlig hygiejne. I vores hyggelige Café, er mulighed for at spise, eller man kan tage maden med sig. Og der er hver uge en aften med levende musik i skolernes ferie.